Bibliotek

 

Velkommen til Nibøl Danske Skoles skolebibliotek. På denne side kan du få et par praktiske informationer omkring skolebiblioteket. Skolebiblioteket holder til i øverste etage på skolen, lige ved siden af trappen. Alle er velkomne til at kigge ind, biblioteket er altid tilgængeligt, når skolen er åben. Her må der hygges, læses, kigges og lånes bøger, film, dvd'er, lydbøger og meget andet lækkert materiale.
Åbningstider for skolebørn og børnehavebørn kan ses i linket "skolebibliotekstider".
Voksenudlån foregår i biblioteksbussen - se linket "Bogbussen".
Bogbussen kommer en gang om måneden. Eleverne får mulighed for at låne i bussen, også selvom de ikke har bibliotek stående på skemaet den dag. Således får vi altid en naturlig udskiftning af materialer i skolebiblioteket.

- Som grundregel må der altid lånes tre materialer med hjem i de mindste klasser, der kan dog træffes særaftaler med skolebibliotekaren.
- Når bogbussen kommer, kan man få lov til at låne lidt ekstra.
- Bøger må lånes ud i 4 uger.
- DVD'er, lydbøger og spil må lånes en uge.
- Når man afleverer sine materialer, kan man låne nye.
- Man kan forlænge materialer 2 gange.
- Man kan bestille materialer på biblioteksbasen enten på skolen eller hjemme, men bibliotekaren hjælper også gerne med at finde de rigtige materialer.
- Man kan altid aflevere materialer i den røde kasse, også når der ikke er en bibliotekar til stede.
- En gang om måneden kommer der en hjemkaldelse med hjem til de elever, der har haft materialerne for længe.
- Hvis der er noget, der er kommet væk, bedes man kontakte bibliotekaren hurtigst muligt, så finder vi en løsning.

 

 

 

Venlig hilsen

 

Ines Svensson